• JoomlaWorks AJAX Header Rotator
  • JoomlaWorks AJAX Header Rotator
  • JoomlaWorks AJAX Header Rotator
  • JoomlaWorks AJAX Header Rotator
  • JoomlaWorks AJAX Header Rotator
  • JoomlaWorks AJAX Header Rotator
  • JoomlaWorks AJAX Header Rotator
  • JoomlaWorks AJAX Header Rotator
  • JoomlaWorks AJAX Header Rotator
  • JoomlaWorks AJAX Header Rotator
  • JoomlaWorks AJAX Header Rotator
  • JoomlaWorks AJAX Header Rotator
  • JoomlaWorks AJAX Header Rotator
  • JoomlaWorks AJAX Header Rotator
  • JoomlaWorks AJAX Header Rotator
  • JoomlaWorks AJAX Header Rotator
  • JoomlaWorks AJAX Header Rotator
  • JoomlaWorks AJAX Header Rotator
  • JoomlaWorks AJAX Header Rotator
  • JoomlaWorks AJAX Header Rotator
  • JoomlaWorks AJAX Header Rotator

Hvorfor var Stouby lokal lukket

Skrevet af Henrik Worm Wiingreen mandag 26. januar 2009

I december og januar har adgangen til Stouby lokal været lukket.

Jeg vil her forsøge at redegøre for årsagen.

Som det nok er mange bekendt, har der i løbet af efteråret været en del uro omkring Stouby bladet, som resulterede i at det meste af redaktionen gik.

Da jeg forsøgte at få lokalrådet til at tage vare om denne situation, endte det desværre i en situation, hvor jeg så mig nødsaget til at forlade lokalrådet.

Herefter oplevede vi desværre et meget ubehageligt personligt angreb imod vores familie. Dette fik mig til at tage hjemmesiden midlertidigt ned.

Herefter har jeg forsøgt at opnå enighed med lokalrådet og Stouby GIF om en fremtid for siden. Følgende oplæg har været sendt til lokalrådet som har behandlet det, og valgt ikke at ville gå i dialog om det. Man har valgt i stedet at introducere en ny hjemmeside www.stouby.nu

Oplæg sendt til lokalrådet: 

Betingelser for genåbning af Stoubylokal.dk.

Stoubylokal.dk genåbnes, hvis der kan opnås enighed om følgende.

Lokalrådets opgaver i relation til Stoubylokal.dk

  • Lokalrådet afholder udgiften til at holde hjemmesiden kørende. Dette beløber sig til udgiften til webhotel og domain navne. Webmaster arbejder ulønnet.
  • Dagsordener til lokalrådsmøder offentliggøres på forhånd på hjemmesiden[i].
    Dagsordenen sendes til redaktionen 14 dage før mødet.
  • Referater fra lokalrådsmøder offentliggøres på hjemmesiden.
    Referat sendes til redaktionen senest 8 dage efter mødet[ii].
  • Lokalrådet sender meddelelse til redaktionen om alle ændringer i lokalrådets sammensætning.
  • Lokalrådets vedtægter offentliggøres på hjemmesiden. Ved ændringer sendes komplette nye vedtægter til redaktionen.
  • Lokalrådet sender information af almen interesse til redaktionen.
  • Lokalrådet sender information om arrangementer i lokalråds regi til redaktionen, så snart datoen for arrangementet er fastlagt. Yderligere information om arrangementet fremsendes, efterhånden som den opstår.
  • Lokalrådet sender information om afholdte arrangementer til redaktionen. Informationen kan indeholde både tekst og billeder.

GIF's opgaver i relation til Stoubylokal.dk

  • GIF sender holdbeskrivelse og trænings tider til redaktionen for alle hold, samtidig med at holdet fastlægges.
  • GIF sender information om arrangementer i GIF regi til redaktionen, så snart datoen for arrangementet er fastlagt. Yderligere information om arrangementet fremsendes, efterhånden som den opstår.
  • GIF sender information om afholdte arrangementer til redaktionen. Informationen kan indeholde både tekst og billeder.
  • GIF's vedtægter offentliggøres på hjemmesiden. Ved ændringer sendes komplette nye vedtægter til redaktionen.

Web-masters opgaver i relation til foreningerne.

·         Webmaster forpligter sig til at holde hjemmesiden åben. Undtaget dog kortvarige nedlukninger der er nødvendig for driften og nedlukninger der skyldes forhold på Web-hotellet, som Webmaster ikke er herre over. Ved kortvarigt vil normalt forstås få minutter.

·         Webmaster forpligtiger sig til at give navngivne personer adgang til at opdatere siden.

·         Webmaster forpligtiger sig til inden for rimelig tid at lægge tilsendt materiale ind på siden. Dog forbeholder webmaster sig ret til at afvise indhold, der er uforeneligt med hjemmesiden.

 

Redaktion.

Der kan dannes en redaktion, der står for hjemmesidens indhold. Denne redaktion er i givet fald selvstændigt arbejdende, og uafhængig af nogen forenings eller privatpersons interesser. Webmaster er i givet fald født medlem af redaktionen.

Indtil en redaktion er en realitet, fungerer Webmaster som redaktion.

Reklamer.

Alle reklamer fjernes fra hjemmesiden. Da ingen er blevet faktureret for reklamer på siden, kan vi tillade os at gøre dette.

Reklamer kan komme igen, hvis nogen vil tage det administrative ansvar for dem.



[i] Dette forhindrer naturligvis ikke at der kan komme ændringer dagsordenen efter den er lagt på hjemmesiden.

[ii] Derved vil referatet være tilgængeligt 2 uger efter mødet, og alle har fornuftig tid til at nå det.

 

Hvorfor er Stouby lokal så åbnet igen?

Jeg mener at Stouby har behov for et uafhængigt medie som Stouby lokal, hvor alle kan komme til orde. Og da jeg har en fornemmelse af at det kan have lange udsigter, før www.stouby.nu kan komme til at fungere, vil jeg på eget initiativ forsøge at udfylde dette vacum.

Derudover vil det selvfølge ærgre mig, hvis alle de timer der er gået med at bygge siden skulle være helt spildt.

Hvem kan så skrive på Stouby lokal?

Alle. Du kan skrive på siden på 2 måder:

  • Registrer dig som bruger på siden, så har du også lov til at skrive. Dog bliver intet offentliggjort, før jeg lige har læst det igennem. Ikke at jeg vil udøve censur, men der skal ikke være stødende indlæg på siden.
  • Skriv dit indlæg i en mail til redaktionen, så sørger jeg for at lægge det op.

Jeg håber at lokale kræfter vil tage godt imod siden og levere stof til den. For ellers har den ikke sin eksistensberettigelse.

 

Med håbet om at vi får en god og levedygtig hjemmeside.

Henrik Worm Wiingreen

Sidst opdateret ( torsdag 12. februar 2009 )